Tre trin til bedre pensionsopsparing

Trin 1

Hvad er min nuværende pensionsstatus?

Når du vil tage hånd om din pensionsopsparing, er første skridt at undersøge, hvad du sparer op netop nu – og hvad det er forventes at give som udbetalinger, den dag du går på pension

Råd: Brug pensionsinfo.dk

Denne øvelse er ukompliceret, da du finder de relevante oplysninger på hjemmesiden Pensionsinfo.dk. Hjemmesiden er et samarbejde mellem blandt andet landets banker  og pensionsselskaber, sådan at alle oplysninger om din pensionsopsparing er samlet et sted. Samtidig kan du her også se, hvad du kan forvente at modtage i folkepension, ATP den dag du går på pension. Det eneste du behøver for at hente dine relevante oplysninger, er dit NEMID. Det er gratis at hente oplysningerne, og man kan downloade en rapport, der opsummerer resultaterne

 

Trin 2

Sparer jeg nok op til min pension?

Når du kender din nuværende pensionsopsparing, kan du også bedre vurdere, om opsparingen er tilstrækkelig, eller om den enten er for høj eller måske for lav?

Råd: Brug selskabernes beregnere

På pensionsselskabernes hjemmesider finder man beregnere, som man kan udfylde med sine oplysninger, og beregneren vil så give en anbefaling ud fra det. Man skal bare huske at, pensionsselskaberne har en interesse, og det er at sælge dig et produkt og få dig til at spare mere op.

Råd: Pas på tommelfingerregel

En tommelfingerregel siger at pensionsindbetalingen skal ligge på 70-80 % af din slutløn. Men det er en regel, man skal tage med forbehold. For hvis du forlader arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor du tjener mange penge i de sidste år af din karriere, vil du opleve et stort dyk, når du går på pension. Omvendt selvfølgelig, hvis du har aftrappet din indsats på arbejdsmarkedet med deraf følgende gradvise nedgang i lønnen, vil overgangen til pension ikke føles så drastisk

Råd: Husk Livrenten

Hvis din mor og bedstemor blev over 90 år, bliver du nok også gammel. Den gennemsnitlige levealder for kvinder er over 80 år idag. Alligevel har mange e ratepension der udløber, når de fylder 77 år – og hvad skal der så ske? Vælg derfor en løsning med livrente, som udbetales i hele dit pensionsliv, hvis du har planer om at blive mere end 80 år. Man kan sammensætte en pensionsløsning, hvor der både er ratepension og livrente, så man, efter ratepensionen er udløbet ikke står helt uden egen pension

Råd: Hvad koster det at blive boende?

Mange boligejere har en lidt forkert opfattelse af, hvad det vil koste at blive boende i ejerboligen, når pensionsalderen er nået. Man læner sig op ad, at boliglånet til den tid er afdraget. Men idag er der altså både ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter som begge er tunge poster i budgettet. Og de poster er der stadig, selv om man har betalt huset af. Tidligere var det lånet i ejendommen der var en klods om benet, men man bør som sagt nu huske på at der er store beløb at betale til skatterne

Råd: Sælg huset hvis det skal sælges

Hvis man overvejer at sælge huset eller sommerhuset, så skal man i god tid overveje hvordan man griber det an. Tænk bare tilbage på situationen i 2006 og 2007 hvor alle troede at boligpriserne kun kunne blive ved med at stige. I stedet gik boligmarkedet fuldstændig i stå i 2008. Hvis man syntes det er godt at sælge huset, så gør det ! – istedet for at havne i en spiral, hvor man lige venter på, at prisen måske stiger lidt mere

Råd – Det er svært at spise mursten

Ovennævnte er svært og man kan ikke være sikker på at man kan leve af friværdien i huset. Faldende boligpriser har fået flere penge og realkreditinstitutter til at sige nej til nedsparingslån, så man bliver måske tvunget til at sælge boligen, og det var måske ikke lige planen.

 

Trin 3

Sparer jeg op på den mest fornuftige måde?

De fleste danskere er omfattet af en arbejdsmarkedspension, og mange selskaber tilbyder løsninger, hvor man selv styrer investeringerne af sine pensionsindskud – eller lader selskabet stå for at placere midlerne i kontanter eller værdipapirer. Hvilken løsning man skal vælge afhænger af om man tror man er bedre til at investere end investeringsafdelingen i pensionsselskabet

Råd – Markedsrente eller gennemsnitsrente

Hvis man har mange år til pensionering, så anbefaler flere eksperter markedsrente, da der her er mulighed for at få et højere afkast, men som også har et højere risikoniveau. Hvis man har kort tid til pensionen, så bør man overveje garantirente, da man her får en fast rente – eks 3 % af ens opsparing – men det betyder også at pensionsselskabet investerer meget forsigtigt, så man får næppe ret meget mere end den garanterede forrentning.

 Råd – Udgifter efter livsfase

Når man har små børn, bør man overveje at have en god livsforsikring og ulykkeforsikring, måske på bekostning af at pensionsopsparingen bliver lidt mindre og man samtidig får afdraget lidt mindre på sin bolig. Når børnene er blevet store så kan man genoverveje situationen igen

 Råd – Ekstra opsparing

Har man konstateret, at man gerne vil øge sin pensionsopsparing, er der flere valgmuligheder. Man kan øge sine indskud på arbejdsmarkedspensionen, man kan tegne en individuel ordning i banken, eller man kan endda vælge at kaste sig ud i selv at købe værdipapirer for frie midler – her skal man dog være opmærksom på at afkastet er skattebegunstiget, hvis værdipapirerne er købt gennem en pensionsordning, da afkastet her kun beskattes med 15 %

 Råd – Bolig eller Pension?

Som boligejer skal man forholde sig til , om det er bedst at indskyde penge på pensionen eller afdrage på boliglånet. Hvis man er en ung familie, der indbetaler meget til pensionen, men samtidig har et banklån på eks. 8 %, så er det sikkert en bedre ide at få afviklet lånet end at indbetale på pensionsordningen, men det kræver en nærmere gennemgang af hver enkelts forhold

 

Kilde: Tænk Penge