PensionsInfo.dk – godt planlægningsredskab
Mange danskere har intet overblik over ægtefællens eller samleverens pensionsordning og her kommer pensionsinfo.dk ind i billedet.
Dette kan have alvorlige konsekvenser begge parter, hvis man ikke har styr på hinandens pensionsordninger.
Pensionsinfo.dk skaber overblikket
FlytPension.dk anbefaler derfor at man går ind på PensionInfo.dk, hvor man sammen kan danne sig et overblik. På PensionsInfo.dk kan man se alle ens pensioner fra folkepension til arbejdsmarkedspension. Man kan også se størrelsen af pensionen afhængig af, hvilken pensionsalder, man vælger, og man kan se forsikringsdækningerne, samt se hvordan man får fat i ens pensionsselskab.
Man bør som ægtefæller/samlevende bl.a. overveje:
1. Planlægger man at gå på pension samtidig?
Er den ene ægtefælle et par år ældre end den anden, så mister den yngste også et par år på arbejdsmarkedet og hermed et par års opsparing, hvis man vil gå på pension samtidig. Tænk frem og planlæg jeres pensionering, selvom det kan virke langt væk. På PensionsInfo.dk kan man regne på, hvad en højere eller lavere pensionsalder betyder for økonomien.
2. Hvordan ser det ud med jeres fælles indtægter som pensionister?
Har I begge en pensionsordning via jeres arbejdsplads? Har I selvstændig virksomhed og evt. dermed svingende pensionsindbetalinger?
3. Har man perioder med lav eller ingen opsparing?
Hvad betyder det, hvis den ene eller jer begge har kortere eller længere perioder med deltidsarbejde, barsel eller arbejdsløshed? Selv mindre perioder med opsparingen på lavblus kan have betydning i det samlede regnskab.
4. Hvordan er situationen ved ulykker, sygdom eller død?
En pensionsordning er ikke kun opsparing, men også forsikring. Tjek summerne på jeres forsikring ved tab af erhvervsevne, dødsfald og forsikring ved visse kritiske sygdomme. Er I tilstrækkeligt økonomisk sikret, hvis den ene af jer pludselig ikke længere kan arbejde? Hvis den ene af jer dør, kan den anden så blive boende i jeres bolig og hvor længe? I kan nemt tjekke jeres forsikringssummer på PensionsInfo.dk.
5. Hvad skal der ske, hvis I bliver skilt?
Som udgangspunkt tæller værdien af jeres pensionsordninger IKKE med i bodelingen ved en skilsmisse. Heller ikke selv om I har fællesøkonomi i det daglige. Der er nogle undtagelser fra dette udgangspunkt i særlige tilfælde, men overvej, hvordan I ønsker det.
Kilde: Forsikring og Pension
Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt
Skriv et svar