Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt

Penge til alt det sjove?

Skrevet 24. november 2015

I samarbejde med Ældresagen bringer vi her er spørgsmål fra en bruger omhandlende hvorda man sikrer at man i forbindelse med pensionering har penge til sjove oplevelser.

Spørgsmål fra B.R

Jeg er pensionist, og når min kone fylder 65 år, har vi ingen indkomster ud over folkepensionen. Vi har en aldersopsparing, og vores gæld i huset er på 865.000 kr. Friværdien er på minimum 750.000 kr. Hvad er det klogeste :

1) At betale så meget af på husgælden som muligt og dermed også få ældrecheck?

2) Lade pengene stå i banken og dermed ikke få en ældrecheck, men vi har penge til det sjove ?

3) Udskiftning af bilen og bruge resten til nedbringelse af husgæld og til reserve?

4) Eller måske har du et alternativ?

Svar fra eksperten

Jeg foreslår, at I prioriterer, hvad der er vigtigst for jer. Ud fra det du skriver, gætter jeg på at at det er vigtigt at blive boende i huset i en længere periode. I skal derfor udfærdige et årsbudget med indkomster og alle udgifter med de beløb, I vil få, når din kone går på pension. I kan eventuelt i første omgang undlade at medtage ældrechecken. Viser årsbudgettet overskud, kan I overveje, om der er råd til at skifte bil og nedbringe gæld.

Det er vigtigt at i har en reserve til uforudsete udgifter, hvis de ikke er medtaget i budgettet . Blandt andet tandlæge og medicin kan være store poster. Viser årsbudgettet underskud, skal det dækkes, fx med opsparingen på aldersopsparingen. Indestående på aldersopsparingen tæller ikke med som likvid formue, og det er muligt at få den udbetalt over flere gange. I vil derved have gode muligheder for kun at hæve så meget på aldersopsparingen, at jeres likvide formue holder sig under grænsen på 81.500 kr for jer begge til sammen så i kan få ældrecheck

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *