Modregning i efterløn
I samarbejde med Ældresagen bringer vi her er spørgsmål fra en bruger omhandlende modregning i efterløn.
Spørgsmål fra G.N
Jeg er på efterløn og betaler 38 % i skat. Min ratepension bliver modregnet i efterlønnen med 55 % af det udbetalte beløb før skat. Det vil sige, at for hver 1.000 kr pensionsudbetaling er der 70 kr. tilbage til mig:
Brutto 1.000 kr minus 380 kr. i skat minus 550 kr. modregning i efterløn = 70 kr. Hvis jeg, da jeg indskød, havde betalt skat af 38 % havde jeg af hver 1.000 kr kunnet indbetale 620 kr. på pensionen. Ved udbetaling skulle der derved kun modregnes 55 % af 620 kr. = 341 kr., og der ville være 279 kr. tilbage til mig.
Jeg har svært ved at forstå, at jeg skal modregnes i efterlønnen af bruttobeløbet og ikke af nettobeløbet?
Svar fra eksperten
Du skal huske at medtage skatten af den modregnede efterløn. Hvis pensionsudbetalingen på 1.000 kr ikke var blevet modregnet i efterlønnen, havde du fået udbetalt 550 kr. mere i efterløn.
Du skulle derfor have betalt 38 % skat af dette beløb – dvs 209 kr. Dermed er modregningen i efterlønnen på 341 kr. efter skat og der bliver 279 kr. tilbage til dig af hver pensionsudbetaling på 1.000 kr. Dette beløb svarer til din udregning, hvor du går ud fra modregningen af pensionsudbetalingen på 620 kr. efter skat.
Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt
Skriv et svar