Aldersforsikring – afløseren for kapitalpensionen.
Hvis man er begyndt at indbetale penge løbende på en aldersforsikring, så husk at give SKAT besked. Ellers risikerer man at skulle betale restskat.
Aldersforsikringen er en pension, der udbetales som én sum, og man har ikke fradrag for indbetalingerne på den som man kendte det på fra kapitalpensionen. Til gengæld skal man ikke betale skat af opsparingen, når man får den udbetalt.
Hvis man har etableret en aldersforsikring, så vær opmærksom på, at der er et loft over det tilladte beløb man må indbetale og i 2015 må man maksimalt sætte 28.600 kr. ind på ens aldersforsikring.
Der er mange der idag indbetaler til pensionen over lønnen, og hvis arbejdsgiver er vant til, at det sker til en ratepension, bliver pensionsbidraget typisk trukket FØR skattebetalingen på lønsedlen, fordi man får fradrag for indbetalinger til ratepension og livrente og tidligere også kapitalpensionen.
Aldersforsikringen er som ovenfor skrevet anderledes. Her betaler man skatten med det samme og hæver den til gengæld aldersforsikringe uden afgift, når man går på pension.
Der er mange banker og pensionsselskaber, der anbefaler aldersforsikringen som opsparingsform til alle med en indtægt under topskattegrænsen; i særdeleshed til de kunder, der har en løn op til maksimalt 330.000 kr. i 2015. Det kan bedst betale sig skattemæssigt på grund af beskæftigelsesfradraget.
Før man begynder at spare op på en aldersforsikring, skal man dog gøre op med sig selv, om man kan undvære de ca. 900 kr. om måneden, som aldersforsikringen “koster”.
Kilde: SEB Pension
Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt
Skriv et svar