1 års ekstra pensionsindbetaling øger ens pensionsopsparing markant.
Bare et enkelt år mere på arbejdsmarkedet med pensionsindbetaling, har stor betydning for ens ratepension eller alderspension.
På den korte bane syner det måske ikke af meget, men på lang sigt kan bare ét år i et job med pensionsindbetalinger frem for ledighed i den grad mærkes på opsparingen til alderdommen.
En gennemsnitslig 30-35 årig dansker, der i 1 år er beskæftiget i stedet for ledig, vil få indbetalt ca. 35.000 kr. på hans rateopsparing / aldersopsparing. Når han når pensionsalderen som 70-årig, vil bare det ene års pensionsindbetalinger have øget opsparingen med samlet set ca. 90.000 – 95.000 kr. (2015-prisniveau).
Eksemplet viser, at det på flere måder gør en forskel at være i arbejde. For det betyder ikke bare lønkroner på kontoen for den enkelte, men også at pensionsopsparingen vokser markant.
At det ene års indbetalinger på 35.000kr. i eksemplet kan booste opsparingen med ca. 90-95.000 kr. efter 40 år, skyldes primært den forrentning, der løbende sker af pengene på ratepensionen / alderspensionen, når de investeres.
Hvor meget ét års beskæftigelse frem for ledighed præcist betyder for pensionen, afhænger af, i hvilken alder ledigheden indtræffer, og om der er tale om en sammenhængende ledighedsperiode.
Kilde: Pension Danmark
Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt
Skriv et svar