Overblik over folkepensionen
Danskerne lever længere og længere, og i takt med dét stiger folkepensionsalderen. Hvornår må man hæve ens folkepension? Hvor meget får man udbetalt i folkepension? Hvor meget du får udbetalt? Har man lov til at arbejde ved siden af, hvis man modtager folkepension?
Hvis vi starter med folkepensionsalderen, så er folkepensionsalderen 65 år. I løbet af 2019-2022 stiger folkepensionsalderen gradvist til 67 år.
Angående størrelsen af folkepensionen, så er det værd at bemærke at folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
Grundbeløbet er 72.000 kr. om året. Grundbeløbet bliver kun beskåret, hvis man arbejder meget som pensionist. Har man øvrige pensionsindtægter, påvirker det ikke grundbeløbet. Tjener man mere end 305.700 kr. før skat, bliver der trukket 30 pct. af det overskydende beløb. Tjener man mere end ca. 540.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, så falder grundbeløbet helt væk. I de tilfælde vælger mange at udskyde udbetalingen af deres folkepension.
Pensionstillægget afhænger af, om man er enlig (ca 74.000 kr.), eller om man er gift/samlevende (ca 36.000 kr. før skat hver måned). Hvis man har supplerende indtægter på mere end 67.500 kr. som enlig – uanset hvorfra de stammer – ud over din folkepension, så bliver tillægsbeløbet mindre. Hvis man er gift eller samlevende, må man til sammen have en indkomst på 135.400 kr., før pensionstillægget bliver reduceret. Supplerer man tilværelsen som folkepensionist med et arbejde, har alle ret til at tjene op til 60.000 kr. årligt på denne måde uden at blive trukket i pensionstillæg.
Der findes derudover en række indtægtsbestemte offentlige ydelser til folkepensionister som eksempelvis ældrechecken.
Ca. 165.000 kr. inkl. ATP-bidrag. Det er, hvad man skal leve for, hvis man går på folkepension som enlig og ikke selv har sparet op til sin pension, så man er berettiget til fuldt pensionstillæg oven i grundbeløbet. Det er ikke mange penge i dagens Danmark og naturligvis en vigtig grund til, at ni ud af 10 danskere i dag selv sparer op til pension, enten via deres arbejdsgiver eller en privat ordning.
Får at få Folkepension skal man opfylde følgende:
• Som hovedregel skal man have dansk indfødsret
• Man skal have opnået folkepensionsalderen
• Man skal have boet mindst 40 år i Danmark fra efter, man er fyldt 15 år. Har man boet mindre end 40 år, men dog mere end tre år, får man udbetalt en brøkpension.
Stadigt flere danskere fortsætter med at arbejde til efter de er fyldt 65 eller 67 år. Det betyder, at de hurtigt kommer til at tjene så meget, at det spænder ben for, at de kan få udbetalt folkepensionens grundbeløb.
Man kan udskyde folkepensionen, hvis man arbejder mere end 750 timer om året (svarende til 3,5 timer om dagen i et normalt arbejdsår). Desuden skal man huske aktivt at søge om udsættelse af folkepensionen – den bliver ikke udsat automatisk i kraft af, at man arbejder for meget til at få den udbetalt, når man rammer folkepensionsalderen.
Kilde: SEB Pension
Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt
Skriv et svar