Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt

Ændring af udbetalingsrækkefølgen kan betyde meget for din samlede pensionsopsparing

Skrevet 8. april 2015

Når du går på pension, kan det rigtige råd være mange penge værd. Heldigvis har mange danskere en fornuftig opsparing, når de går på pension – fordelt på både pensionsopsparing og frie midler som for eksempel aktier, obligationer, ejendomme m.m

Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan og i hvilken rækkefølge man får udbetalt sin opsparing, når man går på pension.

Ved at gå ens økonomi grundigt igennem på et møde, kan man i de fleste tilfælde optimere ens pensionsudbetalinger.

Vi har for nylig talt med et ægtepar på 59 og 61 år, som forventer at gå på pension, når de er 67 og 65 år. Deres pensionsopsparing er sammensat af kapitalpension, ratepension, livsvarig pension og ATP. Derudover har de en opsparing i frie midler. Før mødet med deres Danica, som var deres pensionsselskab, kunne de se frem til en samlet, fælles pensionsopsparing på 4.040.000 kroner.

På mødet blev der bl.a. aftalt at udbetale deres ratepensioner over flere år og vente med udbetalingen af kapitalpensionerne. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi ægteparret blev anbefalet at bruge deres frie midler inden de brugte deres pensionsmidler

Ændringerne i udbetalingsrækkefølgen betyder, at de får en gevinst på 170.000 kroner. De vil nemlig få en samlet, fælles pensionsopsparing i deres levetid på 4.210.000 kroner, når alle optimeringsforslag er gennemført.

En tommelfingerregel siger derfor: Brug dine frie midler, herunder friværdi m.m inden du starter udbetaling af dine pensionsmidler, da du så opnår rentes rente effekt af et større beløb, da 100 kr i en ratepension alt andet lige ca svarer til 50 kr som frie midler.

Forvirret?  Få hjælp til at lave en pensionsplan – Klik her

 

 

Kilde: Danica Pension / FlytPension

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *