Har du overført mere end 50.900 kr på din Ratepension?
Hvis ja, så risikerer du ikke at få fradrag for dine pensionsindbetalinger
Det beløb, du har indbetalt for meget til din ratepension, kan du eks. få overført til en livsvarig pension – en såkaldt livrente. Med en livsvarig pension får du et fradrag på op til ca. 52 procent, hvis du betaler topskat.
For at du kan overføre pengene til en livsvarig pensionordning, skal du udfylde en blanket fra SKAT og sende den til dit pensionsselskab med en kopi af din årsopgørelse.
Bemærk, hvis du både har indbetalt til en privat pensionsordning og en arbejdsgiverordning, så er det den private pensionsordning – den du selv har oprettet – at ændringen skal ske på.
Når dit pensionsselskab har modtaget blanketten og årsopgørelsen fra dig, kan der gå fire til seks uger inden du kan se ændringerne i din skattemappe. SKAT sender ikke automatisk en ny årsopgørelse til dig.
Kilde: Danica Pension
Tilbud på dine pensioner - nemt og hurtigt
Skriv et svar